Ha’ et rigtig succesfuldt 2011!

Året 2011 er i fuld gang !

Vi er hos Arnvind Search & Selection fulde at håb og forventninger til det nye år, selv om der jo også er nogle ret hårde Worst Case-scenarier i den generelle økonomi.

Vi har som de fleste gjort os tanker om vores satsningsområder, og de forskellige positive hhv. negative scenarier. Og lige så vigtigt har vi gjort os de organisationsmæssige implikationer klart: 

Hvad skal vi have mere af, og hvad skal vi have mindre af ?  Hvordan skal det organiseres ? Og i sidste ende:

Hvem skal lede, og gennemføre initiativerne ?

Skal man et øjeblik også tillade sig at drømme lidt i den større helhed, ville min helt personlige TOP 5 ønskeliste af tiltag se nogenlunde således ud:

  • Styrkelse af EU, EURO-samarbejdet og det indre markeds samlede konkurrenceevne.
  • Satsning på demokratiske vækstmarkedet som bl.a. Indien, Brasilien, US og selvfølgelig andre EU-lande – i stedet for den ustabile vækst i det kommunistiske Kina.
  • Mere grøn tech, mere cloud & mobil tech, mere robot tech, og meget gerne en revolutionerende ny energiteknologi :-)
  • Stram styring af den danske offentlige sektor, skatten i ro og markante effektive vækstpakker til erhvervslivet
  • En større grad af oprigtig, informativ og autentisk ledelse & kommunikation – og samtidig mindre udenomssnak, personfnidder, og halve sandheder.

Hvem der i sidste ende skal stå i spidsen for det danske samfund i årene fremover afgøres i valgåret 2011 – her kan vi glæde os over, at vi lever i et land, hvor frie mennesker på demokratisk vis træffer den beslutning :-)

Du ønskes et rigtig godt og succesfuldt 2011!