Senior Projektleder – AFSLUTTET

Arnvind Management søger Senior Projektledere til IT udvikling indenfor Bank-området. Vores kunde er en af Danmarks største IT-udviklings-organisationer, og står overfor et vækst scenarie.

Datawarehouse området er under markant fornyelse, med state-of-the -art teknologier. Det er derfor et must at du har 5+ års Projektleder-erfaring med større Datawarehouse projekter, og god teknologisk indsigt.

Du har fuldstændigt styr på din projektleder værktøjskasse på IPMA B niveau, og formår at eksekvere dine projekter ved brug af flere forskellige modeller. Du er dygtig til interessenthåndtering og kan etablere gode netværk på alle niveauer, såvel hos kunder som  leverandører, samt internt.

Du trives med ledelsesdisciplinerne, og formår med kreativitet og empati at motivere din projektgruppe, som omfatter både egne  medarbejdere, offshore medarbejdere, eksterne konsulenter og bank-med­arbejdere.

Som projektleder vil du blive målt på din evne til at sikre tidsmæssig og økonomisk succesfuld implementering af projektet og vi forventer, at du tager ansvar og sætter en ære i at leve op til aftalte deadlines og kvalitets­mål.

Du har mindst 8-10 års erfaring med IT-projektledelse f.eks. fra en international konsulentvirksomhed, en stor IT-leverandør eller fra en finansiel virksomhed. Du har sandsynligvis også en kandidatgrad i business administration, teknik, datalogi eller økonomi. Det er en fordel at have kendskab til udvikling af finansielle systemer.

Der tilbydes her et spændende og udfordrende job i en IT-virksomhed, hvor personligt ansvar trives i et uhøjtideligt og åbent miljø. Virksomheden er værdibaseret, og tror på, at man  bedst når målene ved at arbejde og samarbejde på grundlag af et fælles værdisæt.

Der er tale om et rigtig spændende job i en fleksibel organisation, hvor der er rig lejlighed til at videreudvikle din faglige viden og kompetence.

Organisationen i Storkøbenhavn udvides betragteligt i de kommende år.

Hvis ovenstående måske kunne have din interesse, så send dit CV i fortrolighed til contact@arnvind.com.

Sæt venligst “PDW” i emnefeltet.