Flere maskiningeniør-stillinger til verdens førende producent indenfor procesanlæg til industriel isproduktion

EXO ARNVIND søger flere maskiningeniører for vores kunde, som er verdens førende producent af avanceret udstyr og procesanlæg til industriel isproduktion.
Virksomheden er inde i en positiv udvikling og søger nu til videre udvikling af procesanlæg dygtige maskiningeniører til mekanisk udvikling og konstruktion.
Om jobbet:
Afdelingens opgaver og bredde betyder, at du vil få en alsidig hverdag med mange udfordringer.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. indbefatte:
•Designopgaver
•3D-konstruktion af maskiner – gerne kendskab til Inventor
•Teknisk/mekanisk udvikling
•Maskin-dokumentation iht. lovgivningen – herunder CE mærkning
•Konstruktionsberegninger
•Opfølgning på konstruktioner i samarbejde med produktionen.
Du kan forvente ca. 30 dages rejseaktivitet årligt, alt efter lyst og mulighed.
Arbejdssted er pt. Aarhus, men fra september 2017 bliver det Kolding, hvor alle aktiviteter i Danmark samles.
Dine kvalifikationer:
Du er uddannet maskiningeniør (enten B.Sc. eller M.Sc.), og gerne med en praktisk  baggrund.
Det forventes, at du har min. 3-5 års erfaring fra en lignende stilling.
Du har konstruktionsfærdigheder bl.a. med hensyn til fremstillingsteknik, materialekendskab, maskintegning etc.
Vores kunde anvender moderne 3D CAD systemer og Navision som administrativt system til lager-, bogholderi- og ordresystem.
Du taler og skriver både dansk og engelsk. Koncernsproget er engelsk.
Personlig profil:
Du er innovativ og søger naturligt den rigtige langsigtede løsning.
Du arbejder struktureret og bevarer overblikket i arbejdet med mange delopgaver. Gennem din erfaring med projektarbejde, evner du at drive egne opgaver med henblik på optimering af tid og økonomi fra start til slut.
Du er proaktiv og dynamisk af natur.
Du forstår vigtigheden af samarbejde for at nå gruppens fælles ambitiøse mål, og du bidrager med god energi for at nå dertil.
Dine kollegaer anerkender dig for din gode detaljesans, samarbejdsevner og professionalisme.
Vores kunde tilbyder:
En uformel omgangstone med gode og dedikerede kolleger. Der er mange spændende faglige udfordringer med branchens nyeste teknologier. Du tilbydes en spændende og udfordrende stilling, hvor du får et selvstændigt ansvar og store muligheder for at gøre dig gældende med dine faglige løsninger.
Om vores kunde:
Med et omfattende globalt netværk af datterselskaber, agenter, salg og servicekontorer og mere end 320 ansatte på verdensplan, leverer vores kunde det optimale grundlag for at opfylde forbrugernes krav.
Hvis ovenstående måske kunne være dig, så send dit CV i fortrolighed til os her: EXO Career Portal
Sådan gør du, hvis du selv kender relevante kandidater
Hos EXO ARNVIND tjener du penge på selv at kende de rigtige kandidater! Du kan indsende dem som et link direkte fra LinkedIn.
Hvis du indsender en ny kandidat vi ikke allerede har, og vedkommende efterfølgende får jobbet giver det en bonus på 5.000 kr. til dig!
Hvis du gerne vil tjene flere penge regelmæssigt på at finde spændende kandidater skal du registrere dig som EXO Partner her: Sign up EXO Partner
Vi glæder os til at høre fra dig!