Plastingeniør – til hurtigt voksende Medical Device virksomhed, der er blandt de førende i verden indenfor sin niche

EXO ARNVIND søger en plastingeniør til vores kunde, som er en af verdens førende Medical Device virksomheder i sin niche.

Vær med til at udvikle og optimere verdensklasse produkter til livskritiske operationer

Har du nogle års projekterfaring med design og 3D tegning af avancerede plastemner brugt i Medical Device industrien? Leder du efter et job, hvor du kan bruge alle dine evner og lære nyt – og samtidig se dine ideer og løsninger sat i produktion på dit site? Så har du en sjælden mulighed lige her. Du kommer til at udfolde dine evner i spændende projekter sammen med dygtige kolleger i et åbent og imødekommende miljø, hvor der helt enkelt er rart at være!

Primær plast- og tegningsspecialist i spændende projekter

Du bliver vores kundes primære tegningsspecialist og en del af et plastteam, hvor du har mulighed for at sparre med andre dygtige kolleger. Du får derfor en vigtig rolle i arbejdet med at sikre, at vores kunde også fremover leverer verdensklasse produkter.

Dit fokus bliver design af devices i Inventor (sprøjter og tilbehør til robotkirurgi) samt den tilhørende dokumentation ift. tegninger.

Dine primære opgaver bliver at:

  • Indgå som plast- og tegningsspecialist på udviklings- og optimeringsprojekter
  • Være ansvarlig for al tegningsdokumentation (Inventor) af plastemner
  • Udarbejde tolerancekæde-beregninger og tolerance-fastlæggelser
  • Dokumentere ændringer og forbedringer i ændrings-sagssystemet SAP

Det prioriteres højt, at du med jævne mellemrum får mulighed for at få tilført nye/andre opgaver, så du hele tiden udvikler dig og synes, at det er sjovt og givende at gå på arbejde. Du kan se frem til ca. 15 årlige rejsedage i Europa for at møde leverandører og samarbejdspartnere.

Erfaring med projektarbejde under GMP og superbruger af Inventor

Vi leder efter en profil, der både elsker at designe og udvikle og trives med at udarbejde den nødvendige dokumentation. Du er både kreativ, struktureret og kan skabe resultater gennem konstruktivt samarbejde og videndeling med mange forskellige mennesker i forskellige funktioner.

Det er også vigtigt, at du trives i et miljø, hvor der ikke findes udførlige manualer for alt mellem himmel og jord. Vores kunde håndterer tingene gennem dialog og stoler på, at du og dine kolleger kan træffe de rigtige beslutninger.

Derudover rummer dit CV:

  • En videregående uddannelse som fx plastingeniør – viden om materialeegenskaber
  • 2-5 års erfaring med projektarbejde i et GMP-reguleret miljø (gerne viden om ISO 13485)
  • Superbruger af Inventor med evne for at lave 3D modeller af alle typer emner
  • Viden om sprøjtestøbning og extrudering – som du kan indtænke i dine løsninger
  • Lyst til at arbejde med systematisk problemløsning ud fra LEAN-principper

Operational Support & Development – din nye afdeling

Du får 13 dygtige ingeniører og farmaceuter som dine nærmeste kolleger. Hos vores kunde arbejder de på to parallelle spor. På det ene udvikler de nye løsninger og optimerer eksisterende. På det andet supporteres den daglige produktion, hvor gode ideer udføres i praksis.

Afdelingen har en vital rolle i de fleste forbedringer i virksomheden. Samarbejde og dialog er helt afgørende for, at de kan lykkes. Det gælder særligt med New Business Development, QA, Supply Chain og eksterne underleverandører. Deres miljø er åbent, uformelt og kendetegnet ved stor hjælpsomhed og opbakning. Trivsel, fleksibilitet og worklife balance er nøgleord for dem.

Matcher du stillingen, og kan se dig selv i ovenstående beskrivelser – vil vi glæde os til at høre fra dig :-)

Send dit CV i fortrolighed til os her:

APPLY NOW

——————————————————————————————

Sådan gør du, hvis du selv kender relevante kandidater

Hos EXO ARNVIND tjener du penge på selv at kende de rigtige kandidater! Du får hurtigt et sikkert login her EXO Referral, som du kan bruge til at lave henvisninger til alle vores stillinger.

Hvis du indsender en ny kandidat vi ikke allerede har, og vedkommende efterfølgende får jobbet giver det en bonus på 700 EUROs til dig, samt vederlagsfri rådgivning omkring job, når du måtte få behov for det!

Hvis du gerne vil tjene endnu flere penge mere regelmæssigt, og forpligtende ved at finde spændende kandidater skal du sende dit CV her: Apply EXO Partner

Posted in Job