I disse tider oplever vi en volsom vækst i Kina, samtidig med at de begynder at optræde meget selvsikkert internationalt, med stærke alliancer til udviklingsøkonomierne.

Kina har astronomiske overskud på betalingsbalancen. Med to-cifrede årlige vækstrater vil Kina overhale USA som verdens største økonomi indenfor en overskuelig årrække …. eller vil de ?

Baggrunden for Kina’s vækst har hidtil primært været deres vigtige funktion, som billig producent af vestens forbrug. Men efter at holdningen gradvist er blevet : alt kan outsources – tegner der sig et noget andet billede. Der er tale om en enorm befolkningsgruppe, der skal løftes betydeligt i velstand, før der indstilles en konkurrencemæssig ligevægt – hvilket efter min mening – ikke kan undgå at påvirke Vestens levestandard negativt.

Men ud over de kedelige økonomiske, og klimamæssige konsekvenser er problemet jo også at Kina er et kommunistisk diktatur.

En verden dikteret at en ny rød supermagt, vi selv har skabt – skaber naturligvis bekymring i USA og Europa.

Man havde ganske sikkert håbet at Kina i internettets tidsalder, og påvirket af kapitalismens økonomiske vækst ville forlade det forældede kommunistiske diktatur- men det er ikke sket.

Kina er derfor ikke nogen legitim supermagt i vestlig forstand.

Vesten med USA i spidsen kommer på et tidspunkt til at sætte en streg i sandet i forholdet til Kina, og vestlige selskaber bør tage bestik af denne politiske risiko. F.eks i relation til helt ukritisk at flytte strategiske kernekompetencer til Kina.

Vi har allerede set Google tage konsekvensen af Kina’s manglende ytringsfrihed, og jeg tror ikke de bliver de sidste.

Håbet må være at den økonomiske udvikling i Kina, går hånd i hånd med demokrati, så verden kan opleve fornuftig vækst, men også bevæger sig frem mod frihed, og demokrati.

Se også den udemærkede artikel:  Kina er ikke en supermagt:  http://www.information.dk/224914 af Minxin Pei, professor i politologi ved det amerikanske Claremont McKenna College, og ekspert i Kina.